Nyheder : 

- maj til december 2004

11. december 2004.
Fire deltagere fra Trekroner var med i årets sidste afdeling af EDC Open.
Tre af dem leverede pæne keglefald indledende, men nåede ikke med i den afgørende fase.
Dagens eneste gevinst blev en "jule-ekstra-præmie" til Kurt Weinreich, for at levere den højeste serie indledende (236).
5. december 2004.
Det blev til en sejr på 9-1 over SOUB i Stenløse.
For første gang denne sæson var Trekroner 7 spillere afsted, og der blev brug for indskifteren, da ingen rigtig fandt spillet (igen). Dagens bedste var Lena Mortensen med et snit på 179,50.
Vi må rose personalet, og især dommeren, i Center Bowl, for den imødekommende håndtering af diverse småproblemer - så selvom pladsen var trang og keglerne få, var vores humør i orden...
27. november 2004.
Kun to medlemmer deltog i denne afdeling af EDC. Kurt Weinreich nåede Top 20, og Søren Johansen nåede Top 10.
21. november 2004.
Banerne i Frederikssund var umulige at læse for Trekroners spillere, som smed første serie, og aldrig rigtig kom igang mod FBK 2000, men alligevel vandt 8-2. Spillet var meget svingende, grænsende til pinligt... Bedste mand; Freddie Dalsgaard med 181,25 i snit.

20. november 2004.
Dårligt spil viste sig at være en smitsom sygdom i hjemmekampen mod Kronborg. På trods af rimeligt udlæg fra flere af spillerne, var det kun dagens bedste, Claus Gemynthe, som med et snit på 192,25 kunne opretholde et rimeligt niveau. Resten af holdet spillede værre og værre som kampen skred frem, og vi kan kun takke modstanderne for sejren på 10-0.

13. + 14. november 2004.
Freddie Dalsgaard og Lena Mortensen deltog i weekendens Sjællands Mesterskab i Mix Double, hvor de nåede semifinalen via en 11. plads efter indledende runde.
Der var dog for langt op til de fire finalepladser, men placeringen blev forbedret til en samlet 10. plads.
7. november 2004.
Topopgøret i Serie 4 blev en blandet landhandel. Ingen af Trekroners spillere toppede samtidig i en indsats på det jævne. En kollektiv nedtur i tredje serie gjorde da også at Trekroner tabte en serie for første gang nogensinde, og dermed måtte "nøjes" med en sejr på 8-2.
Dagens bedste spiller blev Freddie Dalsgaard med et snit på 196,25 - og det ser ud til at han nu også har fundet sig til rette på hjemmebanens olie...

EDC Mæglerne Open
23. oktober 2004.
Det blev til en 2. plads til Freddie Dalsgaard i 3. afdeling af EDC Mæglerne Open.
17. oktober 2004.
Efter en forsinkelse af kampstart på 45 minutter stillede Allerød Bowling Center rigtig elendige baner til rådighed i Trekroners kamp mod ABC. Om de var spillet ujævne af foregående 2 kampe, eller bare skidt vasket og olieret skal stå usagt, men det tog Trekroner hele første serie at få kanonen skudt ind. Kampen blev vundet 10-0 uden de store sværdslag, på trods af hjemmeholdets og dommerens modvilje overfor Trekroners sang, tilråb og placering af drikkevarer. Dagens bedste blev Freddie "Udebane" Dalsgaard, som leverede en rekordserie på 255 og endte med et snit på 195,25.
16. oktober 2004.
SOUB fra Stenløse kunne intet stille op i Roskilde. Trekroner vandt overbevisende 10-0, og satte klubrekord igen med 4407 kegler. For tredje kamp i træk var dagens bedste spiller over 800 kegler på de 4 serier. Denne gang var det Kurt Weinreich, som holdt et snit på 206.
10. oktober 2004.
Turneringsdebuten på hjemmebane gav også den forventede sejr på 10-0 til Trekroner. FBK gav dog mere modstand end forudset og sidste serie blev en gyser som Trekroner vandt med 3 kegler.
Dagens bedste var Søren "Guld-Johansen" med et snit på 204.
25. september 2004.
Anden afdeling af EDC Mæglerne Open gav atter Trekroner-succes.
Peter Hansen vandt stævnet efter en spændende finale, hvor han var sat af midt i serien, men via en triple vendte bøtten og cruisede sikkert hjem.
11. september 2004.
Trekroner debuterede i SBwU's turnering med en sejr over BK Kronborg i Helsingør.
Der var aldrig tvivl om resultatet på 10-0, og et kegleoverskud på ca. 750.
Bedste mand var Freddie Dalsgaard med 827 kegler, og undervejs slog han 2 klubrekorder.
.
29. august 2004.
Sæsonen blev for alvor sat i gang ved unionens åbningsstævne.
7 medlemmer stillede til start i Næstved, men ingen af herrerne havde heldet.
Til gengæld leverede Lena Mortensen storspil det meste af dagen og vandt damerækken.!!!
19. juni 2004.
Trekroners første klubmesterskab bragte endelig succes til talentfulde Søren Johansen, som hentede sin første medalje nogensinde - og så af det fineste metal: GULD.
Sejren blev grundlagt på fornemt spil indledende, hvor blandt andet to på hinanden følgende serier på 243 medførte et snit på over 200.
I trinfinalen skulle Søren kun bruge en enkelt serie på at henvise Claus Gemynthe til sølvet.
Freddie Dalsgaard fik bronze.
Finalen blev overværet af repræsentant fra ALBATROS - Tak for støtten !!!
TULIP leverede pølserne til den efterfølgende grillfest... Tak for mad !!!
5. juni 2004.
Allerede i klubbens første optræden, blev der leveret gode resultater.!!!
Ved afviklingen af årets Roskilde Mesterskab stillede samtlige 8 medlemmer op. 5 af dem nåede videre til mellemrunden, og 4 af disse nåede finalespillet.
I finalen blev det til fjerdepladser til Freddie Dalsgaard og Lena Mortensen.
Bronze til Claus Gemynthe, og
Kurt Weinreich vandt guld og blev Roskildemester.!!!!
24. maj 2004.
Roskildes nye bowlingklub har set dagens lys !!!
- Der blev skålet i champagne og udråbt bowlingleve, da "udbrydderne" fra Hellas efter en smertefri stiftende generalforsamling endelig stod på egne ben.
20. maj 2004.
De kommende Trekronerspilleres sidste optræden i Hellasgrønt blev en guddommelig bowlingoplevelse !!!

Lena Mortensen og Peter Hansen blev Kredsmestre i single.
Daniel Christensen tog bronze i herresingle.
Claus Gemynthe og Daniel Christensen vandt guld i herredouble.

- Det tegner lovende ...